PRAKTISK INFORMATION


Konsultation

Konsultation foregår kun efter aftale. Ved almindelig konsultation kan du få en tid hos den læge, du selv ønsker.


Konsultationer ved akut opstået sygdom ydes fortrinsvis i formiddagstimerne, derfor bedes henvendelse ske inden kl. 10.00, ved henvendelse efter kl.10 kan tid samme dag ikke påregnes. 
Akutkonsultation er hos den læge der har akutte patienter den pågældende dag.


Telefonnummer ved akut sygdom er: Tlf: 54 85 17 80

 

Telefonkonsultation

Telefonkonsultationen er dagligt mellem 08.00-09.00 på telefon 54 85 17 00. Her sidder lægerne ved telefonen.

Telefonkonsultationstiden bedes anvendt ved akut opstået sygdom samt anmodning om hjemmebesøg. Desuden kan der gives svar på specielle prøver og undersøgelser.
Ny ordination/receptfornyelse af vanedannende medicin, såsom stærk smertestillende, sovemedicin, beroligende, præparater med rød trekant.

Recepter, som ikke kræver direkte kontakt med lægen, og almindelig tidsbestilling foregår via sekretariatet efter kl. 9.00 eller via hjemmesiden

 

Tidsbestilling og receptfornyelse

I tidsrummet 09.00-12.00 og 13.00-14.00 modtager sekretariatet tidsbestillinger og receptfornyelser på telefon 54 85 17 00. Der kan ikke bestilles dobbelttider. Vedr. attest anmodet fra Jobcenter/Kommune, vil du blive kontaktet af lægehuset.
 

HUSK DIT GULE SUNDHEDSKORT VED ALLE HENVENDELSER

 

 

Kommunikation via hjemmesiden

Ved klik på den gule knap LOGIN HER på forsiden, kan du bestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægen. Det er også her, du kan læse beskeder fra lægen.
 
Klik på knappen og opret dig som bruger.

HUSK: Der kan gå op til 5 hverdage før lægen besvarer e-konsultation.
 


Lægevagten

Efter kl. 16.00 samt i weekenden og på helligdage kan lægevagten kontaktes på tlf. 70 15 07 00.

Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på www.laegevagten.dk

 

Skadestuen

Er du kommet til skade, kan du indenfor 24 timer efter skaden er sket, kontakte Skadestuen på tlf. 70 15 07 08.

 

SMS besked

Fem dage før og dagen før den aftalte tid vil du på din mobiltlf. modtage en sms. Har du ikke mulighed for fremmøde, bedes du melde afbud.                                                                                 

48 timer forinden din konsultation, er du velkommen til at ringe afbud på vores akuttelefon 54 85 17 80

 

Vi benytter cookies på denne hjemmeside
Denne hjemmeside benytter statistik cookies - Læs mere
Læs vores privatlivspolitik
Jeg accepterer ikke cookies